Pakkeløsninger

illustrationer/fugl_2.png
Pakkeløsninger

Du er velkommen til at stå for det hele selv, når du lejer en Hjejlebåd, men du behøver ikke at gøre det. Hvis du hellere vil koncentrere dig om andre ting, overtager vi gerne planlægningen for dig, og sørger for, at alt er i den skønneste orden til din fest eller jeres møde.

Du fortæller os, hvad du drømmer om, og vi får det til at ske. Så enkelt er det. Vi kan både sørge for forplejning ved møder, den lækreste mad, gode vine og underholdning i særklasse – lige meget om du ønsker en tryllekunstner til børnene, en foredragsholder eller velkendte kunstnere fra den danske musikbranche. 

Intet er for stort og intet er for småt. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at levere den slags service, som du ikke lægger mærke til, fordi alting er, som det skal være.