Firma-arrangementer

illustrationer/fugl_4.png
Firmaarrangementer

Møder er som regel noget, der bare skal overstås. Sådan er det dog ikke, når I stikker til søs og gør det til en oplevelse i sig selv. Falken, Hejren og Mågen er ideelle, når virksomheden skal videndele og når der skal træffes vigtige beslutninger.

På Falken er der et ovalt bord agter, hvor der er plads til ni personer. Der kan også dækkes op ved de andre borde i salonen, så der i alt er plads til 25 spisende gæster. På Hejren og Mågen er der plads til at gennemføre præsentationer og efterfølgende nyde en god frokost eller middag, mens båden sejler rundt i den smukke natur. Der er lydanlæg ombord på bådene, så alle deltagere tydeligt kan høre, alt hvad der bliver sagt under præsentationerne. Hejren og Mågen har plads til henholdsvis 70 og 120 spisende gæster. Der er plads til mange flere på både Falken og Hejren, hvis det ikke er til spisning. Du finder de præcise tal under bådenes indretning.

Vi sørger gerne for lækker forplejningen hele dagen og aftenen igennem, så det ikke er noget, du skal tænke på. Hvis I vil have fast grund under fødderne, når I skal spise, sejler vi jer gerne hen til en af restauranterne langs søen. Mulighederne er utallige. Tøv endelig ikke med at ringe til os for at høre nærmere – vi vil rigtig gerne hjælpe.

Opdækning på "Falken"

Opdækning på "Hejren"