Rutesejlads fra Ry

Turen starter i den hyggelige havn i Ry hvorfra vi sejler gennem den ualmindelig smukke natur ved Alling Å. Herfra går turen til Julsø, hvor vi lægger til ved Laven, hvis der er gæster, der ønsker at stå af eller på. Fra Laven sejler vi over Julsø mod Himmelbjerget, der - om ikke tordner sig frem - så dog viser sig i horisonten. En smuk og dejlig tur gennem noget af Danmarks smukkeste natur. Og så kan du være heldig at se den meget smukke isfugl, der lever i området omkring Alling Å. Vær opmærksom på, at det ikke er den gamle hjuldamper, Hjejlen, der sejler fra Ry, men derimod den hyggelige turbåd Turisten, som har både et åbent fordæk og en lukket salon.

Ry med blå himmel