"Hejren" - et flydende festlokale

I dag er "Hejren" utrolig populær til fejring af mærkedage, udflugter, møder og meget andet. "Hejren" er fra 1909 og har den charme, som bådene fra dengang har. Den er da også utrolig populær til bryllupper - det kan vel næsten ikke blive mere romantisk. Båden kan rumme 70 spisende passagerer og der er pantry med køledisk, komfur, vask mv. Der må ikke kokkereres i køkkenet, men maden må varmes op. Der kan dækkes op med buffetborde både i kahytten og i et mindre rum ved siden af pantryet. Der er meget fine toiletforhold og selvfølgelig er der varme ombord. Endelig er der audioanlæg ombord, således at der kan afspilles musik og holdes taler/indlæg med mikrofon.

Du kan se meget mere om "Hejrens" indretning og du kan gå på opdagelse her og du kan læse om "Hejrens" historie længere ned på siden.

hejren-opdaekning.jpg

 

Historien

I starten af 1900-tallet var der en stadig stigende turiststrøm til Silkeborg og Hjejleselskabet besluttede i 1907 at investere i Hejren, der var – og stadig er – Hjejleselskabets største skib. Båden blev leveret i dele og blev samlet og færdiggjort på beddingen i Silkeborg. Hejren blev søsat lørdag den 15. maj 1909 og måtte dengang sejle med 282 passagerer. I dag er det tal reduceret til 200 passagerer.

Hejren 4 billeder

Hejren blev drevet af 2 af hinanden uafhængige høj- og lavtryksmaskiner på i alt 75 indicerede hk, der med 250 omdrejninger i minuttet kunne give en topfart på 8 knob med et kedeltryk på 8,5 bar. Kulbunkerne kunne rumme maksimalt 10 tons kul. På en normal dag med 2 ruteture var forbruget omkring 700 kg kul. I slutningen af september 1965 sejlede Hejren for sidste gang for damp. De gamle maskiner og kedlen blev hejst op og sendt til ophugning. I løbet af de næste sæsoner blev Hejren bygget om til det udseende med lukket hahyt, hvor der er bænke og borde til 70 spisende gæster. Hejren er sammen med Mågen de mest populære både til ture med spisning, musik og dans ombord.

En tragisk hændelse indtraf i sommeren 1924, da en 12-årig pige fik hovedet knust af en fortøjningspæl. Ved afgangen fra Himmelbjerget stak hun hovedet ud af et koøje, netop som båden lagde fra anløbsbroen. Efter denne ulykke blev samtlige pæle ved anløbsbroerne rykket ca. 25 cm tilbage og der blev sat tremmer for koøjerne på Hejren. I 1943 var det tæt på, at Hejren var blevet indblandet i krigshandlinger. Én af de sidste augustdage i 1943 var der over hele landet proklameret undtagelsestilstand fra om morgenen. Kl 9.30 blev der fra den tyske kommandant ringet til Hjejleselskabets kontor og meddelt øjeblikkeligt forbud mod al sejlads. I samme minut havde Hejren lagt fra kaj, og man kunne ikke nå at varsko båden. Ved jernbanebroerne havde tyskerne opstillet maskingeværstillinger og disse blev rettet truende mod båden, da den nærmede sig. Heldigvis fik Hejren lov at passere og passagerer og besætning kunne ånde lettet op. Der blev dog kun gennemført denne ene tur den dag. Kom så ikke og sig, at det ikke er spændende at sejle med Hjejlebådene.